piger slynger sig om mig og efterlader altid små nøgler som jeg prøver at deciphrere.

en boblende plastikfyr står i ukrudtet og han smiler ægte som var det første gang.

jeg synes egentlig ikke kartofler har noget på sig længere. ikke når de sidder der og hygger blandt purløg og rugbrød.

jeg mener det havde de måske engang. engang var der meget der havde noget på sig.

jeg er bange for at skrive om skærmene. det bliver for politisk.

jeg er bange for skærmene og jeg er bange for det politiske.

de her polykrome slynger der hiver til sig i byrummet.

nej det skal ikke kun være sådan. der er også kartoflerne. de kan være mine venner.

efter tinder må jeg hive et sort slangevæsen ud af kroppen gennem min mund. det var mindst 2 meter langt.

rytmerne går igen på den måde. eller de kommer igen. eller det rytmende er det gentagende. de banker mig ned i sofastolen. de banker på mit bryst igen og igen.

krondyret står midt på vejen. det kan umuligt tage hensyn til de andre.

i ly af mørket byggede man nye hierarkier. naboerne klagede over nattestøjen men fik kun lidt opmærksomhed. jeg var der da det skete. egentlig er der ikke noget nyt at sige om den sag.

jeg tændte fjernsynet da jeg kom hjem. world trade center var styrtet sammen. jeg nåede lige at se det andet tårn falde. jeg ringede til min mor men sekretæren ville ikke tro mig.

magtcentrene bliver støbt i harpiks. det er altså en langsom proces.

klistermærkerne på hendes mac siger mere om mig end de siger om hende.

og altså hey! jeg kan jo godt lide dig!

man har brug for magt. man har brug for mursten. men vi sælger dem til de forkerte.

der så meget mudder gemt bag min forpande. nogle gange drypper det ud af ørene.

okay. vi har de her store blændende lysbolde der hænger i luften. men på jorden cirkler det også bare rundt med de små farverige biller. jeg kan jo ikke afgøre hvem der har ret baseret på det spinkle liv jeg har levet.

de to piger ved caféen gør sig til. jeg tror bare tøser elsker det overfladiske.

på den måde kunne jeg ikke se hvad jeg havde gang i. det var der jo ikke nogen der kunne. men jeg ville ihvertfald væk fra papkasserne. papkasserne og støvet.

jeg har mange venner året rundt. om foråret er det dem jeg siger hej til af ren kådhed. om sommeren er det solen. om efteråret er det de afmættede farver på kirkegården. om vinteren fryser de fast.

der er noget her som smadrer det lidt. jeg tror det er sådan han siger det.

min drømmerfanger har en kællingeknude der tager fra symmetrien.

jeg tror hele systemet bare fucker de unge digtere. knepper dem indtil de avler åndsvage incestkloner af sig selv. vi kender jo alle slutningen. incestklonerne overtager kontrollen og vi ser aldrig de unge digtere igen.

stakkels vidner. stakkels stakkels vidner.

jeg skrev det før men kom til at slette det igen. jeg har en knude i mit bryst som trækker mig mod jorden.

jeg gik i solen så her skulle der ikke være noget problem. men jeg sov jo også i solen.

i har ikke noget på jer. det er kun kartoflerne der har det.

dronerne virvler rundt som fintskåret løg på panden. som dårligt komponerede digte. som hvordan overfladestrømningerne trækker rundt på de stakkels plastikflasker. de kan jo ikke gøre for det.

problemet er en plastikmat grålig farve. jeg kaster det hen i hjørnet og så kommer jacob tilbage med det. så kaster jeg det tilbage til hjørnet. og så kommer han igen tilbage med det så jeg griner af ham og det åndsvage problem.

du skal være den stærke sagde mathilde til mig i et afsnit af min bog. og jeg ved det er sandt nu. jeg er nødt til at være den stærke for mig selv. jeg kan ikke gå sådan rundt længere. puha det trækker meget i mig.

man kan være for eller imod smileys. åbenbart.

en overgang sendte hun mig mange gange abesmileyen der holder hænderne for øjnene. til en af beskederne skrev hun still shy.

morgenen vågner jeg med kløe i hovedbunden. aftenen så jeg ham i boghandelen med kløe i hovedbunden. han havde skældet fint ud over sig selv og han kløede videre. man kunne se hans skæld sidde fast i hovedbunden og hans korte hår. det så rigtig ubehageligt ud.

mørket tog det meste aftenen. jeg kan faktisk ikke huske så meget idag. jeg kan huske en kvindestemme der synger. hun sang godt. stramt. små kulørte papirslamper og hvordan de digitalt bliv